Det Levende hus

Det Levende hus Miljøvenlige boliger og sommerhuse i træ som er fleksible i deres indretning og brug. Arkitektur

EN NY TILBYGNING BEGYNDER AT TAGE FORM I HOLTETilbygningen er tegnet til en arkitekttegnet villa fra 1952 og er lavet i ...
20/10/2026

EN NY TILBYGNING BEGYNDER AT TAGE FORM I HOLTE

Tilbygningen er tegnet til en arkitekttegnet villa fra 1952 og er lavet i samarbejde med .plan .

30 kvm. bliver til et nyt soveværelse med garderobe, et badeværelse og en forbindelsesgang til det eksisterende hus, men for mig handler projektet om mere end 30 nye kvadratmeter.

Den oprindelige villa har mange arkitektoniske kvaliteter. Derfor har det været vigtigt at lave en tilbygning, der ikke forsøger at overdøve huset, men som spiller sammen med det.

Tagdetaljerne fra den eksisterende villa er videreført i tilbygningen, mens en mindre mellembygning med fladt tag skaber overgangen mellem gammelt og nyt.

Tre granitsten, som familien allerede havde i haven, bliver en del af overgangen mellem den gamle og den nye udvendige terrasse.

I soveværelset åbner en stor glasfacade sig mod haven og det grønne område uden for grunden. Et system af skodder og skydedøre kan åbne og lukke rummet og samtidig filtrere lys, udsigt og lyd.

Ved badeværelset er facaden trukket tilbage. Det giver lidt mere privathed og skaber samtidig en lille have, som man kan se ud på fra badekarret.

Det er et lille projekt, men måske er det netop nogle gange de små greb, der kan gøre den store forskel.

For en yngre familie betyder tilbygningen, at huset kan passe bedre til deres liv.

Og for villaen betyder det, at et hus fra 1952 får mulighed for at fortsætte mange år endnu.

Man behøver ikke altid bygge nyt for at skabe en bolig, der passer til det liv, man lever.

Nogle gange handler det om at forstå det hus, man allerede har, og give det nyt liv.

MÅSKE LØSER VI FOR OFTE PROBLEMER MED ARKITEKTUR, SOM OGSÅ HANDLER OM ADFÆRD.Jeg spurgte jer for et par dage siden, om l...
08/10/2026

MÅSKE LØSER VI FOR OFTE PROBLEMER MED ARKITEKTUR, SOM OGSÅ HANDLER OM ADFÆRD.

Jeg spurgte jer for et par dage siden, om lydtæthed er vigtigere end fleksibilitet.

Resultatet blev præcis 50/50.

Det synes jeg faktisk er ret interessant.

For hvad er det egentlig, vi forsøger at løse, når vi gør boligen mere og mere lydtæt?

Hvis vi ikke kan høre hinanden, er der ikke længere et støjproblem, men har vi så løst problemet?

Eller har vi bare gjort konsekvensen af det mindre mærkbar?

Lydisolering er selvfølgelig vigtig, men lyd i en bolig handler ikke kun om vægge og døre. Det handler også om børn og unges adfærd, vores egne vaner, hensynet til hinanden og de regler og normer, vi lever med.

Da jeg boede i Japan, oplevede jeg selv en anden bevidsthed om, hvordan ens adfærd påvirker fællesskabet. Noget af det, man lærer hjemme, tager man med sig videre ud i skolen, på arbejdet og i det offentlige rum.

Det fik mig til at tænke på, om vi nogle gange bruger arkitekturen til at løse problemer, som også handler om mennesker.

Arkitektur kan dæmpe konsekvensen af en adfærd. Den ændrer ikke nødvendigvis selve adfærden.

Måske skal boligen ikke altid gøre det muligt at lukke problemerne ude.

Måske skal den også være et sted, hvor vi lærer at tage hensyn.

Det er noget af det, jeg synes er interessant ved skydedøre.

De giver mulighed for at vælge.

Åbent, når vi vil være sammen. Lukket, når vi har brug for ro.

ER VI BLEVET LIDT FOR BANGE FOR SKYDEDØRE? I Danmark hører man ofte, at skydedøre ikke er lydtætte nok. Og ja, en skyded...
06/10/2026

ER VI BLEVET LIDT FOR BANGE FOR SKYDEDØRE?

I Danmark hører man ofte, at skydedøre ikke er lydtætte nok. Og ja, en skydedør lukker ikke på samme måde som en massiv dør, men måske skal vi også spørge, hvad vi får til gengæld.

I den tidligere viste indretning til Levehuset med stråtag kan to rum åbne sig op mod fællesrummet. Det kan være et soveværelse og en garderobe, et kontor og et værelse eller to børneværelser. Imellem rummene er der også skydedøre, og ovenover ligger en hems.

Når rummene bruges, kan de lukkes. Når de ikke bruges, kan de åbnes og blive en del af huset.

Det giver mere fleksibilitet og færre kvadratmeter, der kun bruges til én funktion.

Og måske handler det ikke altid om, at huset skal være helt lydtæt. Måske handler det også om, at vi lærer at tage hensyn til hinanden.

Vi behøver ikke nødvendigvis kunne høre alt, men det behøver heller ikke være et problem, at vi kan fornemme, hvad der sker omkring os.

Levehuset med stråtag - indefra 94 m² med plads til flere måder at leve på.Levehuset er tegnet med udgangspunkt i, at bo...
01/10/2026

Levehuset med stråtag - indefra

94 m² med plads til flere måder at leve på.

Levehuset er tegnet med udgangspunkt i, at boligen skal kunne tilpasse sig livet og ikke omvendt.

I denne udgave er huset indrettet med køkken, spisestue og stue samt et soveværelse, der kan åbnes op mod fællesarealerne. Skydedørene gør det muligt at ændre rummenes størrelse og funktion, så arealer, der ellers ville stå ubenyttede hen i løbet af dagen, kan blive en aktiv del af boligen.

Soveværelset er tænkt som mere end et sted at sove. Med en skabsseng og en hems kan rummet også bruges til ophold og skabe forskellige muligheder i hverdagen.

Badeværelset er opdelt i tre funktioner med separat brusebad, toilet og vask med tøjvask. Det giver mulighed for, at flere kan bruge funktionerne samtidig.

Det ekstra værelsesmodul giver yderligere fleksibilitet. Her kan der indrettes to værelser eller en mindre, selvstændig lejlighed med eget køkken og badeværelse. Modulet kan få sin egen indgang og dermed fungere som bolig for eksempelvis et større barn, bedsteforældre eller en lejer.

Levehuset er et eksempel på, hvordan fleksibel indretning, skydedøre og en gennemtænkt organisering kan skabe flere muligheder på færre kvadratmeter.

For mig er det netop en vigtig del af arkitekturen: at skabe boliger, der kan forandre sig sammen med de mennesker, der bor i dem.

Levehuset med stråtag - udefraJeg har længe været fascineret af stråtag. Især fra mine år i Japan, hvor jeg oplevede, hv...
29/09/2026

Levehuset med stråtag - udefra

Jeg har længe været fascineret af stråtag. Især fra mine år i Japan, hvor jeg oplevede, hvordan traditionelle materialer kan give arkitekturen en helt særlig karakter.

I Toyama Prefecture så jeg blandt andet huse fra med vandrette striber i stråtaget. En enkel detalje, der giver taget dybde og får bygningen til at fremstå længere og mere markant.

I denne udgave af Levehuset har jeg arbejdet videre med den idé. Stråtaget kombineres med en grøn træbeklædning, som både beskytter træet og giver huset sin egen personlighed.

Farver har historisk været en naturlig del af dansk boligarkitektur. De kan give et hus karakter og skabe en anden relation til omgivelserne. Samtidig er en malet træfacade nem at forny, når man ønsker et andet udtryk.

Levehuset er her på 94 m² og er udvidet med et værelsesmodul. Det giver nye muligheder for at tilpasse boligen til forskellige behov.

For mig handler arkitektur ikke kun om at skabe nye former. Det handler også om at genopdage kvaliteterne i traditionelle materialer og lade dem indgå i en nutidig bolig.

Om et par dage vil jeg vise hvordan denne variant at Levehuset ser ud indvendig.

ENGHUSET – nu også indefra Måske kan du huske Enghuset fra billedet af skodderne, som for nylig fik en del opmærksomhed ...
22/09/2026

ENGHUSET – nu også indefra

Måske kan du huske Enghuset fra billedet af skodderne, som for nylig fik en del opmærksomhed herinde.

Enghuset har længe været en af de husmodeller, jeg rigtig godt kan lide, da det udspringer fra Enghuset i Beder.

141 m², en enkel arkitektur og en bolig, der kan indrettes på mange forskellige måder.

Indtil nu har man kunnet se huset udefra og på plantegninger. Nu kan man også se, hvordan det kan opleves indefra.

I denne version har jeg taget udgangspunkt i en ret klassisk familiebolig:

To børneværelser, soveværelse, walk-in, to badeværelser, bryggers, entré, køkken, spisestue og stue, men der er en vigtig forskel.

Jeg har arbejdet med mindre private værelser og mere plads til det fælles.

Børneværelserne er omkring 9 m² – en størrelse, der stadig giver plads til seng, opbevaring og leg, men som frigiver flere kvadratmeter til de rum, hvor familien mødes.

Indretningen bruger princippet Husene i Huset, hvor de mindre rumligheder ligger som små huse inde i den større bolig. Her er de beklædt med krydsfiner, som giver dem deres egen karakter og samtidig skaber en tydelig opdeling mellem det private og det fælles.

Det sjove ved at tegne denne version var egentlig, hvor genkendelig den føltes.

Mange af rummene kender vi allerede fra de klassiske typehuse.

Forskellen ligger ikke nødvendigvis i, hvad boligen indeholder, men i hvordan vi vælger at fordele pladsen.

Og det er egentlig noget af det, jeg gerne vil med Det Levende Hus.

Jeg tror ikke på én rigtig måde at bo på.

Et hus skal kunne tilpasses de mennesker, der skal leve i det – og gerne kunne ændre sig, når livet gør det.

Enghuset er derfor ikke kun én plantegning.

Det er en ramme for mange forskellige måder at bo på.

SKOVHUSET ER MED I EN PUBLIKATION OM BIOBASERET BYGGERIJeg er rigtig glad for, at Skovhuset i Glumsø er blevet udvalgt s...
15/09/2026

SKOVHUSET ER MED I EN PUBLIKATION OM BIOBASERET BYGGERI

Jeg er rigtig glad for, at Skovhuset i Glumsø er blevet udvalgt som case i Realdanias nye publikation “Fra jord til hvor vi bor”, udgivet i samarbejde med Transition.

Publikationen samler en række konkrete byggeprojekter, der viser, hvordan biobaserede byggematerialer allerede bliver anvendt i praksis og skal være med til at inspirere flere til at bygge med materialer fra naturen.

Det er netop noget af det, jeg håber, Skovhuset kan være med til.

For mig handler biobaseret byggeri ikke kun om materialerne i sig selv. Det handler om at vise, at man kan skabe gode, smukke og velfungerende boliger, hvor træ og andre biobaserede materialer bliver en naturlig del af arkitekturen.

Når et konkret hus kan inspirere andre til at tænke anderledes om, hvad et nyt hus kan bygges af, synes jeg, det begynder at gøre en reel forskel.

Tak til Realdania og Transition.nu for at tage de konkrete projekter med og være med til at flytte biobaseret byggeri fra niche til noget, flere kan se sig selv i.

Publikationen kan downloades gratis hos Realdania.

HVAD HVIS GENBRUG BLEV ET NYT MATERIALEKATALOG?Når vi taler om genbrug i byggeriet, kommer det hurtigt til at lyde besvæ...
08/09/2026

HVAD HVIS GENBRUG BLEV ET NYT MATERIALEKATALOG?

Når vi taler om genbrug i byggeriet, kommer det hurtigt til at lyde besværligt.

At huset skal designes efter de materialer, man tilfældigvis kan finde. At murstenene ikke er ens. At træet har forskellige dimensioner. At man ikke kan vide præcis, hvad der er tilgængeligt, når huset skal bygges, men måske behøver det ikke være sådan.

For jeg tror ikke, vi behøver at opfinde en helt ny måde at tegne og bygge huse på for at anvende flere genbrugsmaterialer.

Vi kan begynde med at ændre materialekataloget.

Et hus fra Det Levende Hus skal stadig være lyst, enkelt, fleksibelt og tæt på naturen. Der skal være gode rum at leve i, plads til hverdagen og mulighed for at ændre boligen, når livet ændrer sig, men nogle af materialerne kan have haft et tidligere liv.

Mursten kan være genbrugte.
Tagsten kan være genbrugte.
Træet kan komme fra en anden bygning.
Gulvbrædder, døre og facadebeklædninger kan få nyt liv.

Den bærende konstruktion kan samtidig være ny og veldokumenteret.

På den måde behøver genbrug ikke ændre den måde, vi tænker huset på.

Det ændrer bare nogle af de materialer, huset bliver lavet af.

Og det tror jeg er vigtigt.

For hvis vi vil have flere til at bygge med genbrug, skal det ikke føles som et kompromis eller besværligt.

Det skal føles som en mulighed.

Ikke alle materialer behøver være genbrugte. Det handler om at kunne vælge det materiale, der giver bedst mening i det enkelte projekt.

Det er egentlig ikke så langt fra den måde, jeg allerede arbejder på.

Vi starter med menneskene, stedet og livet i huset.

Derefter finder vi de materialer og løsninger, der får det hele til at hænge sammen.

Nu er genbrug bare blevet en del af materialekataloget.

Måske er det sådan, vi får genbrug ud af nicheprojekterne og ind i det almindelige nybyggeri.

Ikke ved at gøre det sværere at bygge, men ved at gøre genbrug lige så naturligt at vælge som biobaserede materialer.

LEG PÅ TVÆRSHvorfor skal to børneværelser altid være helt adskilt?I Enghuset i Beder, har jeg placeret en stor skydedør ...
01/09/2026

LEG PÅ TVÆRS

Hvorfor skal to børneværelser altid være helt adskilt?

I Enghuset i Beder, har jeg placeret en stor skydedør mellem to børneværelser.

Når døren står åben, bliver de to værelser til ét større legerum.

Børnene kan nemmere lege sammen eller bare være tæt på hinanden.

Når der senere bliver brug for ro og privatliv, kan døren lukkes og værelserne fungerer igen som to separate rum.

Det er en lille arkitektonisk ændring, men den giver flere muligheder.

Og måske er det netop sådan, vi skal begynde at tænke fleksibilitet i boligen.

Ikke kun som noget, der gør det muligt at bygge om om 20 år, men som noget, der kan ændre måden, vi bruger huset på i morgen.

Inspirationen kommer blandt andet fra Japan, hvor skydedøre som fusuma traditionelt har gjort det muligt at dele større rum op eller åbne dem igen efter behov.

Der findes også forskning, der peger på, at de fysiske omgivelser har betydning for børns måde at bruge rum på og for deres sociale interaktion. Og søskendes værelser handler ikke kun om søvn – de er også en del af den måde, børn lærer at være sammen og hver for sig på.

Jeg synes derfor, det er interessant at opbløde nogle af de barrierer, vi normalt bygger ind i boligen.

Et værelse behøver ikke altid være et lukket rum.

En væg behøver ikke altid være permanent.

Og fleksibilitet behøver ikke betyde, at man skal bygge større.

Nogle gange handler det bare om at kunne åbne en dør.

ARKITEKTUR HANDLER OGSÅ OM LYS, SKYGGE OG DYBDEEn facade behøver ikke være en flad overflade.Når man arbejder med udhæng...
27/08/2026

ARKITEKTUR HANDLER OGSÅ OM LYS, SKYGGE OG DYBDE

En facade behøver ikke være en flad overflade.

Når man arbejder med udhæng, lameller, nicher og forskellige materialer, opstår der dybde. Og med dybden kommer lyset og skyggerne.

Det ændrer huset gennem dagen.

Her er gavlen på Skovhuset beklædt med kork. Et naturligt materiale, som ikke bare har nogle interessante egenskaber, men også en særlig måde at møde omgivelserne på.

Korkens varme og taktile overflade får huset til at virke mindre hårdt mod skoven omkring det.

Samtidig skaber trælamellerne ved engawaen en anden form for dybde. De filtrerer lyset og skaber et mellemrum mellem huset og naturen.

Det er noget af det, jeg godt kan lide ved at arbejde med naturlige materialer.

De behøver ikke at være pynt.

De kan være med til at forme arkitekturen.

Med tiden vil materialerne også ændre sig. Lyset vil ændre sig. Planterne omkring huset vil vokse. Huset vil få patina.

For mig er et godt hus derfor ikke et hus, der skal se perfekt ud på dag ét.

Det skal kunne leve sammen med stedet.

Det er også en del af tankerne bag Det Levende Hus.

At arkitektur ikke kun handler om, hvor meget bolig vi får, men om hvordan huset opleves, hvordan vi bevæger os gennem det, hvordan lyset falder, og hvordan det langsomt bliver en del af det sted, det står.

Adresse

8660
SKANDERBORG

Åbningstider

Mandag 08:30 - 16:30
Tirsdag 08:30 - 16:30
Onsdag 08:30 - 16:30
Torsdag 08:30 - 16:30
Fredag 08:30 - 15:30

Website

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Det Levende hus offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Det Levende hus:

Genveje

Del

Kategori