12/06/2026
LUNDSMINDE KRØNIKEN
– Mens livet også skal leves
Mens vi venter på de næste små skridt i genopbygningen af Lundsminde, går tiden sin egen vej.
Der rives stadig ned. Nye tagplader finder langsomt vej til bygningerne. Hver uge sker der lidt. Ikke meget. Men nok til, at vi kan se, at der trods alt bevæges i den rigtige retning.
Imens forsøger vi at gøre noget, der måske er endnu vigtigere.
At leve.
At støtte op om de fællesskaber, der har båret os gennem de sidste måneder. At deltage i træf, arrangementer og initiativer. At møde mennesker. At grine, når der er noget at grine af. At skabe nye minder, mens de gamle stadig gør ondt.
Nogle spørger, om vi er ressourcestærke.
Ressourcestærke?
Hvad er det egentlig?
Ja, vi har kæmpet. Vi har stået fast. Vi har taget beslutninger. Vi har håndteret forsikringer, møder, håndværkere, myndigheder og alt det, der følger med, når et livsværk forsvinder.
Men ressourcestærk betyder ikke, at det ikke gør ondt.
Ressourcestærk betyder ikke, at man ikke bliver træt.
De fleste står stærkt i kampens hede. Det er ofte bagefter, regnen kommer. Når adrenalinen slipper taget. Når stilheden indfinder sig. Når udmattelsen og trætheden melder sig.
Vi har alle kun en vis mængde livsbrændstof.
Og det skal tankes op.
For os bliver det tanket op i de små øjeblikke. I timerne med gode mennesker. I smilet fra en ven. I hyggen omkring et bord. I samværet. I fællesskabet. I følelsen af, at man ikke står alene, selv når vejen føles lang.
Det er dér energien findes lige nu.
Og derfor er vi dybt taknemmelige.
For selv om meget gik tabt den nat, så blev det vigtigste tilbage.
Menneskerne omkring os.
For sandheden er, at ingen forstår følelsen, før alt er taget fra dem. Før årtiers arbejde, drømme og opsparing forsvinder på få timer. Ting, man har samlet, bygget og investeret i siden man var 9 eller 14 år gammel. Ting, der har fulgt én gennem livet. Minder, projekter, passioner og værdier, som ikke kan købes tilbage i en butik.
Alt det hårdt tjente. Alt det planlagte. Alt det, der skulle have været en del af fremtiden.
Det er væk.
Men én ting er ikke væk.
Viljen til at fortsætte.
Vi kan ikke sætte livet på pause, mens vi genopbygger. Derfor vælger vi at leve samtidig. Vi vælger at møde mennesker, støtte fællesskaberne omkring os og skabe nye oplevelser, selv når fundamentet stadig er under genopbygning.
Lundsminde bliver bygget op igen.
Men vigtigst af alt bliver livet ved med at blive levet.
Tak til alle jer omkring os ❤️
Familie, venner, naboer, bilentusiaster, veteraner og mennesker, vi måske kun har mødt kort på vejen.
I har vist os, hvad fællesskab betyder, når livet rammer hårdest.
For når stormen rammer, og alt det velkendte forsvinder, er det menneskerne omkring os, der gør forskellen.
Vi står her stadig.
Ikke fordi vi er stærkere end andre.
Men fordi vi er blevet båret af familie, venner, naboer og fællesskaber, som har nægtet at lade os stå alene.
Af håb.
Af vilje.
Af fællesskab.
Af smilet, hyggen og samværet.
Og af mennesker som jer.
Vi er dybt taknemmelige.
Tak ❤️
Gennem ild og vand. 🔥💧❤️