27/10/2026
**Fem år skulle der gå … 🕰️**
Da vi byggede fundamentet til orangeriet, gik det hårdt ud over den gamle vinkrog bagved. Faktisk blev den nærmest jævnet med jorden, da mine kunstfærdigheder med en minigraver gav den en over nakken.
Og siden har naturen taget over. Små selvsåede træer, ukrudt og temmelig anmassende urter har haft frit spil. Haverummet var næsten glemt og gemt.
Men i sidste weekend tog jeg fat.
Småtræerne blev fjernet med rod, plateauet jævnet ud (med spade og rive – og ikke en minigraver), og ved det nye stengærde har jeg plantet hjortebregner og skovbregner.
Den lille skråning er nu plantet til med japansk hakonegræs, som med tiden skal danne et blødt, bølgende tæppe. Hækken af brænde mangler dog endnu. Den kommer i løbet af vinteren, når der alligevel skal hugges brænde her i haven.
To forskellige vinplanter får lov at klatre op ad både udhuset og orangeriet. De skal blot bindes op og ledes på rette vej.
Og så er der kommet en bænk. For hvad er en vinkrog uden et sted at sidde med et godt glas vin? Eller snuppe sig en morfar, når man trænger til en pause fra arbejdet i haven?
Der er stadig meget, der skal vokse til. Men allerede nu er det tydeligt, hvor meget et haverum kan forandre sig, når man giver det en funktion og en smule struktur.
Det er noget af det, jeg holder allermest af ved at arbejde med havedesign. At skabe steder, man får lyst til at være.
Og til næste år bliver vinkrogen igen en del af oplevelsen, når jeg tager imod kursister og gæster i Blomsterhaven.
