09/10/2026
I dag samlede vi medarbejderne til personalemøde, hvor Sejer og Mathias indledte med at fortælle om den positive udvikling i virksomheden og rette en stor tak til alle medarbejdere for deres indsats og engagement. 👏
Vi fik også anledning til at hylde vores dygtige lærling Daniel, som er blevet udtaget til anlægsstruktørlandsholdet og dermed er blandt Danmarks 12 bedste anlægsstruktørlærlinge. 🇩🇰🏆 Det blev markeret med blomster og en velfortjent klapsalve. På billedet med de røde T-shirts ses Daniel sammen med sin nye træner fra landsholdet. Stort tillykke, Daniel.
Dagen bød også på valg til vores arbejdsmiljøorganisation. En stor tak til jer, der har sagt ja til at tage ansvar og gøre en forskel for sikkerheden og trivslen hos Sejer Pedersen A/S. 👏
Vores genvalgte tillidsrepræsentant fik også ordet og udtrykte sin taknemmelighed for den store opbakning og glæden ved at fortsætte på posten de næste to år.
Sidst men ikke mindst, fik vi alle noget godt at spise fra Blåhøj Pølsevogn. Tak for mad.
God efterårsferie til dem der har det.
Tak for en god eftermiddag.